Velkommen til OK-Patruljens hjemsted!

Billednavn Link til artikel om OK-Patruljen bragt i Arbejderen, 7. februar 2012

Her vil vi igennem årets overenskomstforhandlinger og frem til afstemningsresultatet sætte fokus på virksomheder med og uden overenskomster for funktionærer inden for HK's område.

Med vores aktioner ønsker vi at demonstrere, at den såkaldte 50%-regel mere eller mindre vilkårligt underminerer titusindevis af danske lønmodtageres interesser og selve den danske model.

 

 

 

Vi, OK-Patruljen, har derfor indført en mærkningsordning for arbejdspladser i Hovedstadsregionen:

  1. Har alle virksomhedens HK-funktionærer en overenskomst, uddeler vi en glad og grøn smiley. 
  2. Har kun nogle af virksomhedens HK-funktionærer en overenskomst (eks. hvis kun laboranterne har OK, mens ansatte i administrationen ikke har), uddeler vi en mellemfornøjet og gul smiley.
  3. Har ingen af virksomhedens HK-funktionærer en overenskomst, uddeler vi en sur og rød smiley.

Virksomhederne vil både blive tildelt et skilt og et kridtmærke foran virksomheden, ligesom vi løbende vil registrere de besøgte virksomheder her på siden. Både skilt og kridtmærke vil indeholde henholdsvis teksten "100 % OK", "50% OK" eller "0% OK".

Vi besøger udvalgte virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation. Det er på disse virksomheder, at 50%-reglen forhindrer en masse HK-ansatte i at få en overenskomst!

Vi giver gravøl i mindet om den danske model!

Mød os på Christiansborg Slotsplads, lørdag den 31. marts 2012 klokken 11.00.

Hvadenten du er aktivist fra OK-Patruljen, ven, sympatisør eller bare kommer forbi, så giver vi en øl!

Er din arbejdsplads 100% OK?

Er du tillidsrepræsentant på en arbejdsplads i hovedstadsområdet, der har overenskomst for alle HK'ere, kan du rekvirere en plakat til opslagstavlen eller vinduet her!

Hvordan synes I selv det går?

OK-Patruljen siger "Hvordan synes I selv det går?" til formandsskabet i CO-Industri. Se billederne her!

OK-Patruljen fortsætter kampen!

OK-Patruljen er frustreret over, at HK kan sige ja til industriforliget, selvom der ikke er taget hul på afviklingen af 50 %-reglen.

Læs kort udtalelse her